Animation

VIA University College, Viborg

0 ledige pladser

Studiepraktik på The Animation Workshop, VIA University College

The Animation Workshop er blevet udnævnt til verdens 3. bedste uddannelsessted for animationsproduktion, illustration og tegneserietegning. Vi tilbyder to forskellige bacheloruddannelser: Animation og Grafisk fortælling. I studiepraktikken får du en introduktion til begge uddannelser.

Bacheloruddannelsen i Animation

Vi har to studieretninger på bacheloruddannelsen i Animation

·      Karakteranimation

·      Computer Graphic Arts

I studiepraktikken bliver du introduceret til begge retninger.

På studieretningen ”Karakteranimation” lærer vores studerende at tegne en animeret karakter og bringe den til live. De studerende starter med at lære klassisk, håndtegnet 2D animation, hvorefter de bygger ovenpå med digital 2D og 3D animation. De lærer hvordan man udvikler og fortæller historier samt en lang række fundamentale færdigheder inden for skuespil og bevægelse.

Som karakteranimator bliver man forberedt til et job i den internationale animationsbranche indenfor film, spil og tv-serier.

På Computer Graphic Arts udforsker vores studerende den omfattende verden af digital kunst. De lærer at lave charmerende eller skræmmende karakterer med seje designs, fængslende digitale miljøer og detaljerede rekvisitter til film og spil. På uddannelsen bliver vores studerende uddannet i programmer og færdigheder inden for de mere teknisk krævende kunstneriske områder af 3D produktion så som visuelle effekter, modellering og design.

Færdiguddannede fra studieretningen ”Computer Graphic Arts” ender typisk med at lave visuelle effekter på spillefilm og tv-serier, VR og animationsfilm.

Bacheloruddannelsen i Animation tager 3½ år at gennemføre. Begge studieretninger afsluttes med et bachelorprojekt og et praktikophold.

Bacheloruddannelsen i Grafisk Fortælling

Som grafisk fortæller kan man arbejde freelance som illustrator og/eller tegneserietegner. Grafiske fortællere finder beskæftigelse inden for design og udvikling i animationsstudier, spilvirksomheder eller multimedievirksomheder.

Uddannelsen varer fire år, og her lærer vores studerende at udvikle, strukturere og fortælle visuelle historier og at illustrere dem klart og udtryksfuldt. 

De første to år er dedikeret til håndværkets redskaber - fra farvelære og opbygning af fortællinger til pitching og online branding. På tredje år udvider vi horisonten og kigger på, hvordan redskaberne kan anvendes bredere: Til designarbejde for film og spil, til storyboarding, til vidensformidling i tegneserieform. Fjerde år er afsat til praktikophold og afgangsprojekt.

I løbet af studiepraktikken får du bl.a. mulighed for at:

  • arbejde med opgaver, der ligner dem de studerende arbejder med
  • møde studerende som giver et indblik i hvordan det er at læse på The Animation Workshop
  • få vejledning i hvordan man laver en god portfolio og søger om optagelse på uddannelserne
  • få introduktion til forberedelseskurserne på The Drawing Academy.

Tidspunkt

onsdag-torsdag i uge 43, 2024

Studiepraktik på The Animation Workshop, VIA University College

Sted: Viborg Animationsskole, Kasernevej 5, 8800 Viborg

Kontaktinformation

Dorthe Høgh

doh@via.dk

Praktikdage

onsdag 23. oktober 2024

torsdag 24. oktober 2024

Antal pladser total

22

Praktikprogram

Læs mere

Find praktiktilbud her

Sandsynlighed for studiepraktikplads

MIDDEL

Officielt navn på optagelse.dk

Bachelor of Animation

Uddannelsesguiden