Kort- og landmålingstekniker
VIA University College, Horsens
Er du nysgerrig på teknologi, kort og byggeri?
Som kort- og landmålingstekniker er du med til at undersøge, måle og kortlægge verden omkring os. Du arbejder med moderne teknologi og indsamler data, som bruges til alt fra nye boligområder og broer til digitale kort og analyser.
Du lærer at bruge spændende udstyr som droner, 3D-scannere, GPS-modtagere og elektroniske måleinstrumenter. Med dem kan du blandt andet måle bygninger op, finde præcise placeringer i landskabet og hjælpe med at planlægge nye byggeprojekter.
Du kommer også til at arbejde med GIS (Geografiske Informationssystemer), hvor du samler og analyserer geografiske data og omsætter dem til digitale kort, der kan bruges til mange forskellige formål.
Kort- og landmålingsteknikere hjælper også med opgaver som udstykning af grunde og registrering af ændringer i matriklen. Derfor er det vigtigt at arbejde præcist, så data og målinger er korrekte.
Hvad skal du prøve i studiepraktikken?
I studiepraktikken får du selv mulighed for at prøve nogle af de opgaver, som studerende og færdiguddannede kort- og landmålingsteknikere arbejder med.
Derfor er det også vigtigt, at du medbringer en Windows PC i praktikken.
Du kommer blandt andet til at:
- Prøve en simpel opmålingsopgave med professionelt måleudstyr.
- Bearbejde dine måleresultater og lave en situationsplan.
- Tegne det opmålte område i en målfast tegning.
- Arbejde med GIS og lave dit eget digitale kort til en bestemt målgruppe.
På den måde får du et indblik i, hvordan teknologi, data og kort hænger sammen i virkelige projekter.
Vi glæder os til at møde dig og vise dig, hvad kort- og landmålingsteknikeruddannelsen handler om! 😊
Praktikdage
onsdag 21. oktober 2026
torsdag 22. oktober 2026
Antal pladser total
2Praktikprogram
Se også
Sandsynlighed for studiepraktikplads
HØJ
Officielt navn på optagelse.dk
Kort- og landmålingstekniker