Robotteknologi, diplomingeniør, Robotteknologi, civilingeniør
Syddansk Universitet, Odense
Når du vælger Studiepraktik på SDU i Odense, så får du tilbudt en guidet rundtur i Odense, oplæg om studieboliger og quizaften sammen med de studerende på Storms Pakhus. Du får frokostsandwich begge dage, og hvis du har bopæl uden for Odense Kommune, får du tilbud om gratis overnatning (OBS: begrænset antal pladser).
ROBOTINGENIØR – DIPLOM ELLER CIVIL
Om uddannelserne:
Diplomingeniør i robotteknologi
Robotterne er her, og de er kommet for at blive. Behovet for robotter er stigende, især i industrien og i produktionsvirksomheder, og der er derfor brug for flere ingeniører med viden om robotteknologi.
Som studerende på diplomingeniør i robotteknologi vil du blandt andet lære, hvordan man får en robot til at udføre ellers nedslidende og farlige arbejdsopgaver. Du lærer, hvordan en robot kan gribe, flytte og bearbejde emner, som robotten ser ved hjælp af et kamera og andre smarte sensorer og enheder. Du vil lære, hvordan man bruger avanceret matematik til at udregne, hvordan robotten skal bevæge sig. Du vil også lære, hvordan man opsamler data fra robotsystemer, behandler data for at styre en robot, og designer den software, der skal bruges i systemerne.
Uddannelsen tager 3½ år, heraf ½ år i praktik i en virksomhed. Der er mulighed for studieophold i udlandet under uddannelsen.
Læs mere og se film om uddannelsen: www.sdu.dk/dip/robotteknologi
Civilingeniør i robotteknologi
Har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens robotter? Så skal du læse til civilingeniør i robotteknologi, og du kan trygt regne med, der bliver brug for dig i robotindustrien, når du er færdiguddannet. Udviklingen går nemlig stærkt, og robotteknologi spiller en stor rolle på det danske arbejdsmarked, både i forhold til at automatisere farlige og repetitive arbejdsopgaver og til at fastholde vores konkurrenceevne, så vores arbejdspladser ikke rykker til udlandet.
Som studerende i robotteknologi kommer du til at arbejde med kompleks matematik, programmering og udvikling af elektroniske kredsløb til robotbaserede systemer. Du vil komme til at lære både om robotbaserede produktionssystemer, mobile robotter og autonome droner. Du vil også lære hvordan en computer virker, og hvordan computerteknologi kan integreres med forskellige højteknologiske apparater.
Uddannelsen tager 5 år (bachelor 3 år + kandidat 2 år). På kandidatdelen kan du specialisere dig i avanceret robotteknologi eller droneteknologi. Der er mulighed for studieophold i udlandet under uddannelsen.
Læs mere og se film om uddannelsen: www.sdu.dk/robotteknologi
Om praktikken
Under studiepraktikken vil du
- Møde en underviser, som fortæller om uddannelsens opbygning og indhold, muligheder for specialiseringer og karrieperspektiver
- Møde ingeniørstuderende og høre dem fortælle om deres hverdag både på studiet og i fritiden
- Få en guidet tur rundt i uddannelsens faciliteter
- Få præsenteret eksempler på de studerendes semesterprojekter.
Om start- og sluttidspunkter:
Onsdag starter vi kl. 9:00, og vi anbefaler, at du er fremme på SDU i god tid.
Torsdag starter vi indenfor tidsrummet kl. 8-9, afhængigt af program.
Begge dage slutter vi indenfor tidsrummet kl. 15-16, afhængigt af program.
Bor du langt fra Odense, bør du overveje, om du har brug for overnatning i byen.
Praktikdage
onsdag 21. oktober 2026
torsdag 22. oktober 2026
Antal pladser total
25Ekstra tilbud - Tilmelding fra 22. september
Walk & Talk i Odense City
Kom til hyggeaften på Storms Pakhus
Sandsynlighed for studiepraktikplads
MIDDEL
Officielt navn på optagelse.dk
Diplomingeniør, robotteknologi, Teknisk videnskab (civilingeniør) Robotteknologi