Pædagog

Københavns Professionshøjskole, Campus Nordsjælland

Du har mulighed for at få indblik i pædagoguddannelsen og pædagogens meget mangfoldige arbejdsopgaver gennem to dages studiepraktik.  

I samarbejde med de andre studiepraktikanter vil du først og fremmest få indsigt i uddannelsens faglige indhold og undervisningsmetoder. Derudover vil du også opleve det inspirerende studiemiljø samt campus’ forskellige faciliteter, lokaler og hyggelige samlingssteder. 

Du får også mulighed for at diskutere og få svar på et par pædagogrelevante spørgsmål. Afhængigt af dine interesser, kunne det f.eks. være spørgsmål som: 

  • Aktiviteter i pædagogikken: Hvordan og hvorfor er kreativitet, kunst, æstetik, musik, bevægelse, sport, natur & udeliv mv. en stor del af pædagogens rolle? 
  • Teknologien i pædagogikken: Hvordan skal pædagoger forholde sig til moderne teknologi, sociale medier, gaming og den øvrige digitale verden? 
  • Videnskaben i pædagogikken: Hvilken rolle spiller videnskaber som psykologi, sociologi, samfundsvidenskab og naturvidenskab i pædagogens arbejde? 
  • Køn, seksualitet og mangfoldighed: Hvilken rolle spiller køn og seksualitet for børn og unges trivsel, udvikling og dannelse? 
  • Videreuddannelsesmuligheder: Hvilke muligheder har pædagogen for at videreuddanne sig på master-, kandidat- og Ph.d.-niveau, og hvilke karrieremuligheder åbner disse uddannelsesveje? 

 

Du vil desuden få mulighed for at møde et par pædagogstuderende, som vil give deres perspektiv på uddannelsen.  

Det bliver nogle inspirerende og informative dage, og vi håber, at I vil være med!  

Kontaktinformation

Emilie Kolbjørn Jensen

brobygning@kp.dk

Praktikdage

onsdag 22. oktober 2025

torsdag 23. oktober 2025

Antal pladser total

30
Find praktiktilbud her

Sandsynlighed for studiepraktikplads

MIDDEL

Officielt navn på optagelse.dk

Professionsbachelor, pædagog

Uddannelsesguiden