Energiteknolog, Automationsteknolog, Produktionsteknolog
Erhvervsakademi Dania, Randers
Med studiepraktik på Tekniske Uddannelser får du indblik i undervisningen og studiemiljøet på akademiet i Randers. Du vil både møde undervisere og studerende, hvor du får mulighed for at stille alle de spørgsmål, du må have om at læse på en teknisk videregående uddannelse.
Der er tale om tre 2-årige uddannelser på erhvervsakademi Dania:
- Automationsteknolog
- Energiteknolog
- Produktionsteknolog
- Dronepilot (valgfag)
Studiepraktikken er på 2 dage, hvor du får intro til alle 4 ovenstående uddannelser.
Automationsteknolog
Hvis du vælger at deltage i studiepraktik på automationsteknologuddannelsen, vil du få et godt indblik i uddannelsens indhold samt mulige arbejdsområder efter endt studie.
I løbet af studiepraktikken vil du deltage i undervisningslektioner, der giver dig en fornemmelse af vores undervisningsmetoder. Herudover vil vi vise dig, hvordan uddannelsen er opbygget og give dig mulighed for at få praktisk erfaring med at programmere en robot.
Vi vil også præsentere dig for forskellige stillingsannoncer fra Randers og omegn. Dette giver dig et indblik i de mange karrieremuligheder, der venter efter endt uddannelse.
På uddannelsen har vi små hold med typisk 15 til 20 studerende, hvoraf 3 til 5 almindeligvis er kvindelige studerende. Dette skaber en tæt og engageret læringsatmosfære, hvor hver enkelt studerende kan trives og udvikle sig.
Energiteknolog
Hvis du vælger at deltage i studiepraktik på energiteknologuddannelsen, vil du få et godt indblik i uddannelsens indhold samt mulige arbejdsområder efter endt studie.
Energiteknologer er de tekniske rådgivere indenfor grøn omstilling. Vi rådgiver, koordinerer og leder projekter på tværs af mange forskellige faggrupper omkring bygningsinstallationer, proces og produktionsanlæg med henblik på energioptimering, bæredygtighed og implementering af nyeste teknologier.
Du kommer til at møde underviser og studerende, hvor du kan få en dialog om mulighederne inden for energibranchen. Med denne uddannelse kan man blive projektleder, konsulent, driftsrådgiver, energirådgiver, energichef og meget mere.
Produktionsteknolog
Hvis du vælger at deltage i studiepraktik på produktionsteknologuddannelsen, vil du få et godt indblik i uddannelsens indhold samt mulige arbejdsområder efter endt studie.
Du vil deltage i undervisning på lige fod med de studerende på produktionsteknologuddannelsen, hvor du får indblik i fagene og hvordan uddannelsen er opbygget. Du får desuden muligt at høre, hvad nuværende studerende fortæller om uddannelsen og dagligdagen på akademiet.
Yderligere kan du møde både underviser og studerende og få en snak om mulighederne med denne uddannelse.
Mulighederne er mange og det er kun fantasy der sætter grænser, derfor tag jeres venner/veninder i hånden og kom forbi Erhvervsakademi Dania til studiepraktik på de tekniske uddannelser.
Dronepilot som valgfag
De studerende på erhvervsakademi Dania tilbydes et valgfag, hvor man kan blive certificeret dronepilot. Hvis du vælger studiepraktik hos Dania i Randers får du også en introduktion til valgfaget og uddannelsen som dronepilot.
Praktikdage
onsdag 21. oktober 2026
torsdag 22. oktober 2026
Antal pladser total
20Sandsynlighed for studiepraktikplads
HØJ
Officielt navn på optagelse.dk
Energiteknolog, Automationsteknolog, Produktionsteknolog