Forretningsudvikling (Business Development, BDE), diplomingeniør
Aarhus Universitet, Herning
Når du vælger studiepraktik på AU Herning, får du mere end bare undervisning. Du kan komme med på rundtur i Herning, se en studiebolig, spise sammen med andre studiepraktikanter og møde de studerende, der allerede går her.
Kort om uddannelsen
På uddannelsen lærer du at designe og udvikle nye produkter, tekniske løsninger og forretningsidéer.
Uddannelsen kombinerer en bred indsigt i forskellige fysiske og digitale teknologier med indsigt i forretningsforståelse og ledelse. Du arbejder med områder som innovation, forretningsudvikling og iværksætteri.
Gennem hele uddannelsen kommer du til at arbejde tæt sammen med erhvervslivet via projektarbejde, virksomhedssamarbejder og praktik.
Uddannelsen tager 3 ½ år, hvor du heraf er et halvt år i praktik i en virksomhed. På uddannelsen har du også mulighed for studieophold i udlandet eller arbejde med din egen forretningsidé eller startup-virksomhed.
Hvad kan du forvente af studiepraktikken?
- Du får indsigt i, hvordan uddannelsen er bygget op, og hvad den indeholder
- Du deltager i undervisning og oplever, hvordan en typisk studiedag foregår
- Du kommer til at indgå i case-arbejde med de øvrige studiepraktikanter
- Du møder nuværende studerende og hører om deres hverdag – både fagligt og socialt
Når du deltager i Studiepraktik på AU Herning, vil dele af programmet foregå sammen med vores to andre bacheloruddannelser. Derfor vil du også få indsigt i uddannelserne Economics and Business Administration og Global ledelse og design af produktionsnetværk, GMM.
Vi starter onsdag den 21. oktober klokken 10.00. Der vil være gratis frokost begge dage.
At læse på AU Herning
Undervisningen på AU Herning foregår ofte i mindre hold, og der er fokus på et trygt studiemiljø.
Vores uddannelser er kendetegnet ved et tæt samarbejde med erhvervslivet og de studerende er meget eftertragtede på jobmarkedet efter endt uddannelse.
Hvornår er programmet klar?
Vores studieformidlere arbejder på højtryk for at gøre det hele klar. Det endelige program bliver tilgængeligt senest den 5. oktober
Overnatning
Kommer du langvejs fra og har du ikke overnatningsmulighed i Herning? Vi har fået mulighed for at tilbyde en mindre gruppe praktikanter overnatning på et hotel i nærheden af campus i Herning fra tirsdag d. 20. oktober til torsdag d. 22. oktober. Hvis du ønsker at ansøge om overnatning, skal du skrive en mail til koordinator Caroline Nygaard Poulsen på mailen: carolinep@au.dk senest d. 4. oktober 2026.
Her skal du skrive:
> dit fulde navn, e-mail og telefonnummer
> hvilken uddannelse du er tilmeldt
> hvor du bor til dagligt
> hvor mange overnatninger du ønsker
Tilmelding er i udgangspunktet først-til-mølle. Vi forbeholder os dog retten til at prioritere de praktikanter, der har længst til Herning. Overnatningspladserne fordeles hurtigst muligt efter deadline.
Midlerne til overnatning og forplejning er givet gennem AUHE Midtvest´s støttefond.
Praktikdage
onsdag 21. oktober 2026
torsdag 22. oktober 2026
Antal pladser total
30Se også
Sandsynlighed for studiepraktikplads
HØJ
Officielt navn på optagelse.dk
Diplomingeniør, forretningsudvikling (Business Development), BDE