Maskinmester
Aarhus Maskinmesterskole
0 ledige pladser
Aarhus Maskinmesterskole er Danmarks største maskinmesterskole. Vi uddanner maskinmestre og teknologer, der spiller en nøglerolle i den grønne omstilling, og som er eftertragtede på arbejdsmarkedet.
Studiepraktik på maskinmesteruddannelsen på Aarhus Maskinmesterskole 22. - 24. oktober 2025
Som studiepraktikant vil du både prøve kræfter med maskinmesteruddannelsen, du vil møde maskinmestre der arbejder ude erhvervslivet, og du vil være i tæt kontakt med studerende på uddannelsen. Programmet er tilrettelagt sådan at du får et indblik i de mange forskellige elementer som maskinmesteruddannelsen indeholder.
Onsdagen begynder kl. 09 med velkomst og introduktion til maskinmesteruddannelsen, opbygningen og dine fremtidsmuligheder som maskinmester. Derefter skal vi en tur rundt på Navitas og se hvad der sker på skolen. Når vi har set skolen, skal vi besøge en virksomhed, som en maskinmester kan arbejde i. Vi finder også et sted at spise frokost – og du skal huske en madpakke, for det er ikke sikkert at vi kan bruge kantinen.
Torsdag mødes vi allerede kl. 8 – og igen skal du huske en madpakke. Vi lægger ud med undervisning og øvelser, og resten af dagen kommer til at gå med virksomhedsbesøget. Vi lander på Navitas igen midt på eftermiddagen.
Fredag mødes vi til den sidste dag, hvor vi begynder med morgenmad og et
besøg i værkstedet. Herefter evaluerer vi studiepraktikken, og afslutter et par gode dage med at besøge ferniseringen for de studerende der går på 2. semester af maskinmesteruddannelsen, og som afleverer deres projekt denne dag. Her er der mulighed for at blive inspireret og det vil også være muligt at spise gratis frokost i den pølsevogn, der kommer og serverer.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet - dog kan vi garantere, at mødetidspunktet onsdag den 22/10 er klokken 9 i lokale 2.029 på Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C, og at der vil være tydelig skiltning, så I let kan finde vej. Tag endelig fat i os, hvis I har spørgsmål til studiepraktikken eller til uddannelsen inden vi mødes den 22/10 kl. 9. Vi glæder os til at se jer!
De bedste hilsner
Niels Henriksen, lektor og maskinmester
4122 7108 / nhe@aams.dk
Janus Priess, Kommunikationschef
4122 7197 / jps@aams.dk
Praktikdage
onsdag 22. oktober 2025
torsdag 23. oktober 2025
fredag 24. oktober 2025
Antal pladser total
36Praktikprogram
Sandsynlighed for studiepraktikplads
HØJ
Officielt navn på optagelse.dk
Professionsbachelor, maskinmester